Højspændingskabler og lavspændingskabler har tydelige strukturelle afvigelser, hvilket påvirker deres ydeevne og anvendelser. Den interne sammensætning af disse kabler afslører de vigtigste uligheder:
Højspændingskabelstruktur:
1. Dirigent
2. Indre halvledende lag
3. Isoleringslag
4. Ydre halvledende lag
5. Metal rustning
6. Skedelag
Lavspændingskabelstruktur:
1. Dirigent
2. Isoleringslag
3. Ståltape (findes ikke i mange lavspændingskabler)
4. Skedelag
Den primære ulighed mellem højspænding og lavspændingskabler ligger i tilstedeværelsen af et halvledende lag og et afskærmningslag i højspændingskabler. Som følge heraf har højspændingskabler en tendens til at have betydeligt tykkere isoleringslag, hvilket resulterer i en mere kompleks struktur og krævende fremstillingsprocesser.
Halvledende lag:
Det indre halvledende lag fungerer for at forbedre den elektriske felteffekt. I højspændingskabler kan nærheden mellem lederen og isoleringslaget skabe huller, hvilket fører til delvise udladninger, der beskadiger isoleringen. For at afbøde dette fungerer et halvledende lag som en overgang mellem metallederen og isoleringslaget. Tilsvarende forhindrer det ydre halvledende lag lokaliserede udledninger mellem isoleringslaget og metalkappen.
Afskærmende lag:
Metalafskærmningslaget i højspændingskabler tjener tre hovedformål:
1. Elektrisk feltafskærmning: Beskytter mod ekstern interferens ved at afskærme det elektriske felt, der genereres i højspændingskablet.
2. Ledning af kapacitiv strøm under drift: Fungerer som en vej for kapacitiv strømstrøm under kabeldrift.
3. Kortslutningsstrømvej: I tilfælde af isolationsfejl giver afskærmningslaget en rute for lækstrøm til at flyde til jorden, hvilket øger sikkerheden.
Skel mellem højspænding og lavspændingskabler:
1. Strukturel undersøgelse: Højspændingskabler har flere lag, tydeligt ved at trække det yderste lag tilbage for at afsløre metalpanser, afskærmning, isolering og lederen. I modsætning hertil blotlægger lavspændingskabler typisk isolering eller ledere ved fjernelse af det ydre lag.
2. Isoleringstykkelse: Højspændingskabelisolering er bemærkelsesværdigt tykkere, generelt over 5 millimeter, mens lavspændingskabelisolering typisk er inden for 3 millimeter.
3. Kabelmarkeringer: Det yderste lag af kablet indeholder ofte markeringer, der angiver kabeltype, tværsnitsareal, nominel spænding, længde og andre relevante parametre.
At forstå disse strukturelle og funktionelle forskelle er afgørende for at vælge det passende kabel til specifikke applikationer, hvilket sikrer optimal ydeevne og sikkerhed.
Indlægstid: 27-jan-2024